Sy din egen inspirations- eller notesbog
Drømmer du om at skabe din egen inspirations- eller notesbog? En helt unik bog, som ingen andre har – og som repræsenterer dig, og alt det, du kan lide? En bog fyldt med inspiration, tegninger eller hemmeligheder, som du kan bruge timevis fremover til at fordybe dig i og glæde dig over…
Jeg lærer dig at sy din helt egen personlige bog i A5-størrelse af genbrugspapir og genbrugsmaterialer. Vi kommer til at sy i almindeligt papir, tapet, scrappapir, nodepapir og fine gamle illustrationer – og måske når vi at pynte nogle af siderne med maskingtape, stempler eller udklip.
En unik bog, fyldt med alt det, der er dig
Jeg lover dig, at du får din egen helt unikke og specielle bog med dig hjem, fyldt med din DNA.
Jeg åbner op for mit kreative skatkammer, så du kan gå ombord i alle herlighederne og skabe præcis den bog, som glæder og inspirerer dig.
For god ordens skyld, skal jeg nævne, at det ikke er et traditionelt bogbinderkursus. Jeg syr bogen på min helt egen måde, så den får et mere personligt og unikt touch – og så den kan vokse i tykkelsen over tid, når du klistrer ting og sager ind i den…
Jeg syr selv mine egne bøger, som jeg enten doodler i, bruger som artjournal eller rejsedagbog – eller klistrer alt det ind i, som inspirerer mig.
Du kan se mig bladre i en af mine egne inspirationsbøger på videoen her – eller i en anden bog her…
Det eneste jeg beder dig om at medbringe, er din egen eller en lånt symaskine. – Og har du noget ganske særligt papir, som inspirerer dig meget, så tag også gerne det med.
Workshoppen “Sy din egen inspirations- eller notesbog” afholdes:
- Lørdag 8. januar 2020 i mit krearum i KØGE
Alle workshops foregår i tidsrummet 10:30-17:30. Pris 750 kr. inkl. materialer, undervisning og forplejning.
Vil du med på workshop?
Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på mitkrearum@gmail.com med oplysning om, hvilken workshop du ønsker at deltage i. Når du har modtaget en bekræftelse på deltagelsen, indbetaler du 750 kr. på mobilepay 28574323. Har du ikke mobilepay oplyser jeg et kontonummer i mailen.
Tilmelding efter først til mølle-princippet. Ved overtegning oprettes venteliste.
Jeg gennemfører workshoppen uanset antallet af tilmeldinger.
Jeg glæder mig til at forkæle dig med mindfulle, kreative workshops i mit krearum.
Kærlig hilsen Susanne Randers ♥