Plantetryk – skab magi med blomster, blade og papir

Plantetryk workshop – skab magi med blomster, blade og papir

Drømmer du om at gå ombord i naturen og skabe unikke tryk på papir med blomster og blade…?

Susanne fra mit krearum fyrer op under gryderne og lærer dig teknikken bag at trykke finurlige tryk med naturen.

Eco print og eco dyeing – en verden fuld af muligheder

Vi kommer især til at arbejde med plantetryk, men Susanne har også forskellige farvebade gjort klar, så vi kan indfarve papir i nuancerne rosa, grøn og gul – samt eksperimentere med kaffe og the.

Plantetrykkene kan bruges som kunst til væggen, de kan bruges som sider i din kreative dagbog, og du kan arbejde videre på dem med akvarelfarve, farveblyanter mv. – eller du kan rive eller klippe i dem som elementer til collager. Jeg har forskellige kreationer med til inspiration.

Praktisk info

Vi vil gå på jagt efter blomster og blade i naturen, men har du selv adgang til naturen, så klip gerne dine favoritter om morgenen og tag med til workshoppen.

Vi kommer til at arbejde med våde materialer, og vil være meget udenfor til workshoppen, så tag gerne praktisk tøj på – og lag på lag, så du kan holde varmen.

Alle kan deltage. Det kræver ingen forudsætninger at være med til workshoppen, andet end lysten til at gå på opdagelse i naturen og fordybe sig i kreativt flow. Susanne guider dig igennem de forskellige processer, så du selv kan gå hjem og lege videre.

Workshoppen “Plantetryk – skab magi med blomster, blade og papir” afholdes:

  • Lørdag 4. september i Spinderihallerne i VEJLE (til PAP & PAPIR festival)
  • Lørdag 25. september i mit krearum i KØGE

Den enkelte workshop foregår i tidsrummet 10:30-17:00. Pris 750 kr. inkl. materialer, undervisning og forplejning.

Det eneste jeg beder dig medbringe til workshoppen er en saks og en pose til at sanke i.

Vil du med på workshop?

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på mitkrearum@gmail.com med oplysning om, hvilken workshop du ønsker at deltage i. Når du har modtaget en bekræftelse på deltagelsen, indbetaler du 750 kr. på mobilepay 28574323. Har du ikke mobilepay, oplyser jeg et kontonummer i mailen.

Tilmelding efter først til mølle-princippet. Ved overtegning oprettes venteliste.

Jeg gennemfører workshoppen uanset antallet af tilmeldinger.

Vi overholder selvfølgelig de til den tid gældende Corona-regulativer.

Jeg glæder mig til at forkæle dig med mindfulle, kreative workshops i mit krearum.

Kærlig hilsen Susanne Randers ♥

Vil du vide mere om mig, så læs om mig og min mission her…