Tag-arkiv: Jul

Nostalgisk genbrugsjulestue i Det Grønne Hus – og forsidestof i Dagbladet…!

Genbrugsjulestue i Det Grønne Hus: nodepapir, glansbilleder og pynt på juletræet. Fotograf: Susanne Randers

Sikke dog en FANTASTISK lørdag, vi havde i Det Grønne Hus i Køge, hvor jeg var vært for en genbrugsjulestue med masse af lækre julekrearier i genbrugsmaterialer doneret af Kirkens Korshærs store genbrugsbutik i Køge.

Jeg er VILD med papir!!

Jeg vil umiddelbart tro, at jeg har været papirnørd hele mit liv – har løbende samlet bunker af papirer til mig.. Gamle pennevennebreve, klistermærker, glansbilleder, bøger, magasiner og på det seneste også fint papir til kreative kreationer…

Men der er nu altså noget med GAMMELT GULNET PAPIR….. [Suk!]

Gamle bøger, gamle kvitteringer, gamle regnskaber, gamle Anders And blade, gamle kobberstik, gamle atlasser, gamle aviser fra da mor var barn… I totally love it all!!

Genbrugsjulestue i Det Grønne Hus: Stemningsbilleder fotograferet af Claus Preis

[Store og små lavede det fineste julepynt af genbrugsmaterialer i Det Grønne Hus i lørdags til genbrugsjulestuen. Genbrugsmaterialerne var doneret af Kirkens Korshærs store genbrugsbutik i Køge – og lim, sakse og andre hobbymaterialer var doneret af Luna Hobby. Fotograf: Claus Preis]

De kreative juleenergier omsluttede os totalt…!

Det var vidunderligt at have mulighed for at lade min store passion for papir smitte af på alle de skønne mennesker, som lagde vejen forbi Det Grønne Hus i lørdags.

Der var de VILDESTE kreative energier i Det Grønne Hus, som er en fin gammel villa, tæt på Køge Torv, der huser Køge Kommunens miljøfolk og energitjeneste. Huset har den dejligste have – og om sommeren er der udeservering helt ned til Køge Å fra det lækre økologiske køkken i Cafe Grøn Sag.

Og sikke mange fine ting, der blev kreeret i de skønneste julerammer…

Ingen tvivl om, at nodepapiret trak i de fleste. Står der genbrugsjul på tapetet, får nodepapiret os til at drømme os hen til en svunden tid…

Genbrugsjulestue i Det Grønne Hus: Gamle bøger, Anders And blade og smukke glansbilleder i fin tobaksæske. Fotograf: Susanne Randers

[Masser af skønne genbrugsmaterialer var lagt frem til fri afbenyttelse, doneret af Kirkens Korshær. Den fine tobaksæske med glansbilleder var et stort hit – jeg har bladret i glansbillederne igen og igen og forestillet mig den pige, som har haft dem som barn… Det har givetvis været en meget dyrebar skat for hende…]

Juletræer – af både den moderne og traditionelle slags

Et fint juletræ var stillet op, så man kunne hænge sit pynt op på træet, men langt de fleste valgte at tage alle deres fine julekreationer med sig hjem…

Men forhåbentligt kan juletræet i Det Grønne Hus blive løbende dekoreret med hjemmelavet julepynt her i december måned… [Jeg stiller i hvert fald gerne op til endnu en genbrugsjulestue…]

Jeg kreerede også et mere moderne juletræ bestående af grene og kviste fra haven og to lange stykker fiskesnører, som jeg bandt rundt om grenene og slog knuder på, med assistance fra store og små :) Også det kunne tænke sig lidt pynt, men det må vist komme senere…

Og min super seje mor hjalp en masse med at folde de smukkeste Myminmy juletræer i nodepapir

Genbrugsjulestue i Det Grønne Hus: Juletræer og genbrugspakker. Fotograf: Susanne Randers

[Juletræ af grene, kviste og fiskesnøre, ophængt på en bøjle, mens det blev bundet oppefra og ned. Et træ jeg har fået inspiration til via mit Christmas Pinterest board. Et mere traditionelt juletræ – og fine iskrystaller i loftet, som var klippet af sammenfoldede tegneserier og reklameblade, som når man klipper gækkebreve… Og tre fine pakker indpakket i en gammel Berlingske Tidende og en Polly tegneserie]

Covergirl for en enkelt dag :)

Og sørme om ikke den smukke julestue blev forsidenyhed på den lokale avis, Dagbladet, i mandagens udgave. Så fornem en omtale!

Fantastisk, som vi kunne indhylde fotografen Dorte Larsen i alle de kreative energier…

Se artikel og billedserie fra dagen her på Dagbladets hjemmeside…

Genbrugsjulestue i Det Grønne Hus: Forsiden af Dagbladet Køge 9. december: "Skøn genbrugsjul"

Genbrugsjulestue i Det Grønne Hus: Side 3 af Dagbladet Køge 9. december 2013: "Avisstjerner og englenoder"

[Forside og artikel af Dagbladet Køge, mandag 9. december 2013… Lægger en større opløsning af avisartiklen op lige om straks på mit krearums facebookside…]

TAK TAK TAK TAK ♥ ♥ ♥ ♥

Fra det inderste i mit hjerte skal lyde et KÆMPE TAK til Det Grønne Hus, Cafe Grøn Sag, Kirkens Korshær og Luna Hobby, som alle har bidraget til den skønneste genbrugsjulestue.

Jeg håber virkelig, at mange har fået øjnene op for, at det nytter at genbruge ting og sager i stedet for bare at smide dem ud – og hvis du virkelig vil skille dig af med dine gamle skatte, så doner dem venligst til den lokale genbrugsbutik i stedet for lossepladsen, så andre kan få glæde af dem…

Endnu en genbrugsjulestue venter forude

Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring over hvor dejlig en genbrugsjulestue, vi havde i lørdags. Og allerede i næste uge, skal der holdes julestue igen…

Tirsdag 17. december vil jeg på Køge Bibliotek inspirere til, hvordan du kan lave gamle udslidte bøger om til fin julepynt…

Måske vi ses dér?

Eller måske vi allerede ses i kreaklubben på onsdag…? Læs mere om kreaklubben her.

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Adventspakkeleg… 2. søndag i advent

Flettet pastelfarvet stjerne af tapet og papir fra adventspakken fra Pustetrolden. IG filter Valencia. Fotograf: Susanne Randers

Af hele hjertet TAK ♥ ♥ ♥

Føler mig som en af de lykkeligste og mest begavede personer på jorden i disse dage…

Er bare SÅ taknemmelig over alle de smukke sager, som er sendt til mig fra nær og fjern som led i adventspakkelegen.

Jeg er så heldig at bytte med 8 bloggere, så jeg kan åbne to pakker hver søndag i advent.

I dag fik jeg to LÆKRE gaver – en til mit kreative legebarn – og en til pleje af min krop og sjæl.

Papirlækkerier og smuk hæklet engel i adventspakken fra Pustetrolden. IG filter Valencia. Fotograf: Susanne Randers

Papirlækkerier fra Pustetrolden

Mette med bloggen Pustetrolden havde sendt mig den skønneste papirgave til tonsvis af kreative projekter – og med den fineste hæklede englebasse i neonpink snor. Hun er bare SÅ fiiiiin!!!

Stjernen i toppen af blogindlægget har jeg flettet i dag med nogle af de tilsendte stjernestrimler fra Mette (kan vist købes i Rema1000…?) og noget tapet fra mine gemmer.

Mette har virkelig ramt plet i mit kreative hjerte, da jeg eeeeeeelsker papir!

Lækkerier til krop og sjæl fra Linda Boldreel. IG filter Valencia. Fotograf: Susanne Randers

Hyggegave til den kolde vintertid fra Boldreels kreative hjørne

Linda med bloggen Boldreels kreative hjørne, som var vært for det fantastiske blogtræf i oktober måned, har givet mig (og min sjæl) en super lækker forkælelsesgave!

“Håber du kan nyde en stille stund med fødderne i vand, the i kroppen og lys i ‘træet'”, stod der i kortet fra Linda.

Uuuuuuuh, hvor skønt med hjemmelavet fodbadesalt, grøn the og de smukkeste stager i birketræ, som Lindas mand selv har udskåret og boret huller i.

Jeg har sådan en lignende stage i forvejen i kelo-træ, også kaldet “silver pine tree” – polarcirklens selvdøde fyrretræ – fra skønne Taina Piippola, som var min kollega i Folkekirkens Nødhjælp – og de tre stager matcher hinanden så smukt :)

Jeg er så heldig, at Linda bor her i Køge, ca. 2 km fra mig – og jeg er sikker på, at vi kommer til at se meget mere til hinanden fremover , så vi kan kreere flere fine ting sammen…

Instagram uge 49 collage genbrugsjulestuer i Kirkens Korshær og Det grønne Hus. IG filter Valencia. Fotograf: Susanne Randers

[Two days in my life… Instagram collage af weekendens genbrugsjulestuer i Kirkens Korshær og Det grønne Hus]

Den SMUKKESTE weekend har passeret…!

Jeg har virkelig nydt de sidste 3 døgn!! I fredags var jeg til genbrugsjulestue i Kirkens Korshær, hvor jeg sammen med min mor demonstrerede, hvordan man transformerer gammelt papir til det smukkeste julepynt – og i går var jeg vært for en lignende julestue i vores lokale miljøhus, Det Grønne Hus.

TAK til min kære mor for at have foldet juletræer ved min side og lært en masse fra sig til en masse skønne mennesker. Ih, hvor har det været FANTASTISK! ♥ ♥ ♥

Det har virkelig været to smukke smukke dage, som jeg glæder mig til at vise en masse billeder fra. Kan du ikke vente, kan du se flere glimt fra weekenden på Instagram.com/mitkrearum

Lykkelige decemberhilsner fra Susanne

PS. Har du set min retro julepynt give away? Du kan deltage frem til 18. december…

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Fotoshoot til julepris – og fotoshoot give away

Portræt i studie af Lucca og Rose. Fotograf Claus Preis. Preis.dk. Facebook: Preis Photography

Har du styr på julegaverne i år?

Ellers kommer her et super godt tilbud – og en lille give away…

Har du lyst til at få taget nogle lækre portrætbilleder af dine børn eller dig selv, tilbyder min kæreste, fotograf Claus Preis, et fotoshoot til en hel særlig pris her i december måned…

Læs resten