Sidder i toget fra Aalborg mod Sjælland… Føler mig som en teenager, som skal hjem på weekend. Og sikken weekend!

Med familiefestivitas fredag, lørdag og søndag. Årsag: Mine svigerbedsteforældres diamantbryllup.

Det skal blive VIDUNDERLIGT at se min kæreste igen – og resten af min dejlige familie. Ååååh, hvor har jeg saaaaavnet min kæreste!

Undrer mig tit over, hvordan man kan undvære sit livs kærlighed en hel sommer, fordi sommeren står på eventyr på Læsø…?

Men min kæreste skal have en glad og lykkelig kæreste – og lige nu er lykken for mig livet på Læsø på Højgården hos pibemager og billedkunstner Anne Julie.

Jeg suger til mig af Anne Julies livskundskab og kreative univers. Hun er vidunderlig og magisk at tilbringe tiden sammen med…!

På vej hjem…

Sidder og funderer over, hvor “hjem” er? Hvad er “hjem”? Er det dér, hvor ens elskede bor? Er det dér, hvor man er vokset op? Er det dér, hvor min seng er? (For min dyne er på Læsø…)

“Home is where my honey is“, er et af Peter Plys’ citater… Men burde hjem ikke være dér, hvor man selv er fysisk? Altså rent sjæleligt og åndeligt?

I hvert fald har jeg forsøgt at indrette det rum, jeg sover i på Læsø til mit rum – mit hjem – omend det er midlertidigt.

Jeg føler det i hvert fald som en nødvendighed at finde rum til mig selv, selvom jeg er på farten… Et sted, hvor jeg kan trække mig tilbage og gøre, hvad jeg vil, og hvor jeg bliver opladt og får fornyet energi…

“Ude godt, hjemme bedst“, er også et velkendt citat, men lige nu er mit midlertidige hjem altså på Læsø… Og mit rigtige hjem i en landsby uden for Køge.

Glæææææder mig til at se alle herlighederne igen. Min kæreste, min familie, vores hus, drivhus, have, skurvogn, højbede og ikke mindst høstanemonerne, som må stå i fuldt flor nu…

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin