En af Julia Camerons opgaver i denne første uge af mit selvvalgte kreativitetskursus er at foretage en tidsrejse tilbage i mit eget liv.

Tidsrejsen har det formål at finde frem til, hvem/hvad jeg har mine eventuelle negative holdninger, forkerte fordomme og misopfattelser fra.

Opgaven er, at man skal dele livet op i 5 års intervaller og nedskrive gode og dårlige oplevelser samt personer, som har betydet noget for en (positivt såvel som negativt) – samt tage stilling til hvad/hvem, der har påvirket en mest i hver tidsperiode.

Billeder fra mit liv

Jeg må erkende, at jeg ikke helt slavisk er nået gennem opgaven endnu – men er dybt taknemmelig for, at jeg helt tilfældigt (eller var det nu også det…?) i sidste uge fik en 15 cm høj bunke fotografier af hele mit liv – som min mor havde sorteret fra i dobbeltalbums fra mine nu afdøde bedsteforældre.

Højdepunkterne i mit liv

Da jeg bladrede gennem billederne, kom tankerne hurtigt på gled…

Højdepunkter er for mig især uddannelser, jobskifte, bopælsskifte, tøseture, penneveninder, klasseekskursioner, idrætsbegivenheder, store familiefester, krea-kurser, sommerhusferier, udlandsrejser og ikke mindst mødet med min dejlige kæreste og fantastiske coach, som begge i særdeleshed har udviklet mig og mine værdier som [voksent] menneske og lært mig at drømme.

Hvor blev hverdagen af?

Det er pudsigt, som hverdagen bare glider forbi, når ens liv hurtigt passerer revy i tankerne.

Hverdagssituationerne som isen ved strandkiosken, den første sne om vinteren, strandturene, stearindryp ved køkkenbordet, aftensmaden på den overdækkede terrasse, fjollerierne, overnattende veninder, en helt almindelig skoledag, brætspillene med min storebror, de utallige spil “500”, somrene i min farmors have og alle min mormors tøjkreationer og knappenåle alle vegne…

– Alle de momenter af øjebliks hygge og lykke, som har formet mit liv og holdninger, og uden tvivl betydet så meget, står slet ikke så tydeligt frem på min nethinde, som de store højdepunkter. – Først når jeg virkelig sætter mig ned og tænker og mærker efter…

Hverdagen fylder vel i bund og grund mest…?

Når alt kommer til alt, er det jo hverdagen, der fylder størstedelen af ens liv…?!

Den trygge, dejlige hverdag og opvækst. Med forældre, der altid har bakket mig op i mine til tider crazy beslutninger – givet mig lov til at kaste mig ud i hvad end jeg ville (bare jeg havde lavet mine lektier) – og selv ladet mig fejle og lære af det.

Det må da være hverdagen, der især har formet mig, og ikke kun de store valg og begivenheder, der er sket undervejs… Eller…?

Og hvad med de aller første barndomsår, (hvorfra billederne i dette indlæg stammer), som jeg ikke umiddelbart kan huske, men bare tænker “nåååhhr”, når jeg ser billederne derfra?

Fremtiden begynder nu og her

Uanset hvad, står jeg her i dag – beriget med 37 års begivenheder og bekendtskaber. Uanset hvilke valg, jeg har truffet – eller nogen har truffet på mine vegne – er døre åbnet og lukket i lind strøm og en snørklet vej af begivenheder og mennesker, jeg har mødt, har skabt lige præcist mit liv, mine erfaringer og mit verdensbillede; MIG – og jeg kan ingenting ændre ved det, der er sket.

Kun i dette øjeblik kan jeg vælge at gøre noget nyt. Ændre vaner, skifte job, starte med at blogge, dyrke en ny sportsgren, opdyrke nye bekendtskaber, ændre min livsstil, skifte mening, sige undskyld, sige fra, tilgive dem, der har gjort mig ondt eller hvad jeg nu har behov for – hvis jeg ønsker at skabe en forandring. Udvikle mig. Flytte mig. Gøre en forskel.

“I’m Starting With The Man In The Mirror
I’m Asking Him To Change His Ways
And No Message Could Have Been Any Clearer
If You Wanna Make The World A Better Place
Take A Look At Yourself And Then Make A Change”
Uddrag fra “Man in the Mirror” af Michael Jackson
Fra albummet “Bad”, udgivet i 1987

Kærlig hilsen Susanne

Follow my blog with Bloglovin

Skriv en kommentar