Tag-arkiv: Upcycling

Genbrugsjul hos Kirkens Korshær fredag 6/12 kl. 14-17

Juletræer lavet af nodepapir - inspireret af Myminmy

I morgen, fredag 6. december, inviterer Kirkens Korshær i Køge til julehygge i deres 600 m² store genbrugsbutik på Valdemarshaab 10A.

AL julepynt sælges til halv pris!

Der vil være en julemand, der hygger om børnene – og der sælges flotte juledekorationer, som er lavet af de dygtige medarbejdere i genbrugsbutikken.

Der vil være festlig jazz af husorkesteret “UPSTAIRS” – og masser af grillpølser på den udendørs grill – og som altid serverer genbrugsbutikken gratis kaffe og the.

Desuden vil jeg have et lille klippeklistre værksted, hvor jeg viser, hvordan man kan transformere genbrugspapir til fornem julepynt, hvis du savner inspiration til at spare lidt på julebudgettet.

Juletræer af gammelt nodepapir

Forleden dag viste jeg de smukkeste juletræer, lavet af My fra Myminmy.

I aftes i onsdagens kreaklub hjemme hos mig tog vi udfordringen op og lavede vores egne smukke juletræer af genbrugs nodepapir – synes selv, at de blev temmelig fine…

Du finder foldevejledning til juletræerne her på Pinterest.

Læs resten

Glimt fra mit juleværksted – med papir all over

mitkrearum.dk kreativitet juleværksted knapper rudolf papir neonpink

Jeg afprøver alverdens juleideer i disse dage…

Har fundet min barndoms juleklippeklistrebog i den lokale genbrugsbutik, som jeg bladrer ivrigt i – sammen med mine egne julebøger fra bogreolen. Jeg har også lånt en stor stak julebøger på biblioteket – og endelig suger jeg til mig af inspiration på Instagram, Pinterest og ikke mindst Blogland…

Tre julestuer lige rundt om hjørnet…

Årsagen er (ud over at juletiden for mig altid er lig med kreatid), at jeg er vært for en genbrugsjulestue i vores lokale miljøhus, Det Grønne Hus, på lørdag 7. december kl. 10-16 – som jeg skrev om i går.

Endvidere skal jeg også klippeklistre og vise, hvilket julepynt man eksempelvis kan få ud af gamle bøger i Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Køge på fredag 6. december fra kl. 14-17 til deres julearrangement med julejazz, hvor der i dagens anledning er AL julepynt til halv pris.

Og endelig, da jeg i dag var nede på Køge Bibliotek for at låne bøger og aflevere reklamepostkort for lørdagens julestue, spurgte en af bibliotekarerne, om jeg ikke også ville demonstrere julepynt af gamle bøger hos dem, hvilket vi så aftalte skulle ske tirsdag den 17. december…

Så mit krearum rykker foreløbigt ud tre gange i december. Skønt!!

… så jeg suger inspiration til mig i disse dage – og afprøver alt muligt!!!

Læs resten

Kom til gratis genbrugsjulestue i Køge lørdag 7. december

Redesign og genbrugsjulestue i Det Grønne Hus 7. december 2013 10-16

Jeg er super stolt over at være blevet spurgt af vores lokale miljøhus Det Grønne Hus, om jeg vil inspirere Køge og omegn til at lave julepynt for ingen penge ved at bruge genbrugsmaterialer i stedet for dyrt indkøbt papir og glitret stads.

For er der noget jeg ELSKER, så er det papir – og især gammelt gulnet papir – oh yeah… ♥

Så på lørdag
 7. december kl. 10–16 slår Det Grønne Hus dørene op for en lidt anderledes julestue i samarbejde med Mit krearum, Kirkens Korshær og Luna Hobby.

Der er gratis adgang, alle er velkommen, og tilmelding er ikke nødvendig.

Redesign og genbrugsjulestue i Det Grønne Hus 7. december 2013 10-16

[Postkort som reklame for julestuen – sat i omløb af Det Grønne Hus. Vistnok første gang mit navn er nævnt på et postkort – thi hi…]

Ih, hvor bliver det spændende…!

Læs resten