Tag-arkiv: Smashbook

En hyldest til mine kreative inspiratorer i 2013

mitkrearum.dk kreativitet kreativ inspiration 2013 collage

2013 har for mig været et sansebombardement af inspiration!

Tilbage i marts måned formulerede jeg min mission om, at jeg skal leve kreativt. Jeg ønskede at tiltrække alle de fantastiske kreative energier og leve mere i et kreativt flow…

Jeg ønskede at blive grebet af nuet og lade mig inspirere af alt det smukke, livet havde at byde på – og det må siges at have været en hel del…!

2013 har været enestående visuelt, kreativt og medmenneskeligt.

Jeg har virkelig nydt at skrive dette blogindlæg og kigge tilbage på et fantastisk visuelt overflødighedshorn af smukke minder – som er opstået i mødet med en masse kreative sjæle, som jeg har mødt i det forgangne år. Nogle kendte jeg i forvejen, andre havde jeg fulgt via blogland i flere år, mens langt de fleste pludselig dukkede op som sendt fra himlen.

Læs resten

Så er kreaklubben søsat – og sikken fantastisk start!

Kreaklub Køge Showcase af artjournals, smashbooks og "Sally" jule broderikit. Fotograf: Susanne Randers

Nøøøøøøj, hvor havde jeg bare den SKØNNESTE aften i går!

Der var gallapremiere på den første kreaklub hjemme hos mig – og hvilken kreaklub! På besøg havde jeg tre skønne væsner, som bidrog til den mest vidunderlige aften.

Vi fik knapt præsenteret hinanden, før vi bare pludrede løs… Kemien var lige som jeg havde håbet! Og energierne var magiske. Kunne man indkapsle et stykke af den vidunderlige, kreative og entusiastiske energi, der omsluttede os i går, proppe det på flaske og sælge det videre som livseliksir, kunne vi blive millionærer.

Vidste slet ikke, at jeg savnede en kreaklub så meget, som det viste sig, at jeg gjorde…

Læs resten

Invitation til ny gratis kreaklub i Køge – hver onsdag aften

mitkrearum.dk kreativitet kreaklub invitation collage

“Jeg går i kreaklub hver onsdag. Vil du med?”

… Sådan kunne jeg godt tænke mig at sige… Hvad med dig?

I hvert fald er jeg blevet SÅ inspireret af Anne-Sofie med bloggen Fingernem, som I går inviterede til kreaklub på Østerbro, at jeg vil prøve det samme… her i Køge.

Det er noget jeg har tænkt på længe. Og nu er det nu, at det er nu!

Vil du være med i kreaklub i Køge?

Konceptet er enkelt: Jeg lægger hus til, og du kommer glad med kreagrej og godt humør, klar til at netværke og kreahygge 2-3-4 timer en onsdag aften.

Læs resten