Tag-arkiv: Mission

Hvem er jeg?

4 svar

Hvem er jeg...? Hvem er Susanne Randers...? Fotograf: Claus Preis

Og hvad bruger jeg det der krearum til…?

Mit krearum er en proces, mere end et mål i sig selv. Jeg er på en rejse, hvor jeg søger at finde ud af hvem jeg er, og hvordan min kreativitet skal udfolde sig. – En rejse jeg har valgt at blogge om, i håbet om at andre måske kan bruge min rejse som spejl for deres egen rejse…

Hvem er inde bag alle de lag, som jeg pakker mig ind i? Hvad foretrækker jeg? Hvad har jeg lyst til?

Jeg har altid kunnet mærke, når mine grænser har været overtrådt, men det er ikke altid, at jeg har vist det eller givet udtryk for det. jeg har meget tit gjort ét, men tænkt noget andet. Jeg har meget tit været styret af andres regler, tanker, vaner, ønsker og holdninger.

Påtaget mig andres holdninger og troet, at de var mine. Ignoreret tegn fra min egen krop eller fra mit indre om, at det spor, jeg var i gang med, var helt forkert.

Læs resten →

Der kom et brev… flere år forsinket

Skriv et svar

Uddrag af et brev fra min kunstners bedste ven til mig selv. Marts 2011. Fotograf: Susanne Randers

Jeg rydder op i disse dage. Rydder op i mit liv. Sorterer, mindes, gemmer væk og smider ud. I dag bladrede jeg i en bunke med udklip fra dameblade. Nederst lå et brev til mig selv, skrevet for to år siden – af mig selv.

Et brev fra min kunstners bedste ven. Et brev jeg indtil i dag havde glemt alt om…

Brevet lyder således:

Læs resten →

Jeg brænder for at gøre en forskel!

4 svar

Mit kontor i Folkekirkens Nødhjælp. Fotograf: Susanne Randers

Jeg har altid brændt for at gøre en forskel!

… Som i altid. Jeg har dog først for nyligt indset, at jeg skal og må gøre en forskel for mig selv, før jeg er i stand til gøre en forskel for andre.

Jeg elsker at hjælpe andre. Elsker at stille mig til rådighed. Elsker at bidrage. Elsker at se min omverden trives og have det godt.

I efteråret 2012 glemte jeg dog helt mig selv, for at andre skulle have det godt. Søde kollegaer gjorde mig opmærksom på det over længere tid, men jeg lyttede ikke og valgte at komme med en masse bortforklaringer, indtil jeg en dag nærmest kollapsede. Al min energi var opbrugt. Jeg var helt flad. Nærmest udbrændt.

Læs resten →