Og hvad bruger jeg det der krearum til…?
Mit krearum er en proces, mere end et mål i sig selv. Jeg er på en rejse, hvor jeg søger at finde ud af hvem jeg er, og hvordan min kreativitet skal udfolde sig. – En rejse jeg har valgt at blogge om, i håbet om at andre måske kan bruge min rejse som spejl for deres egen rejse…
Hvem er inde bag alle de lag, som jeg pakker mig ind i? Hvad foretrækker jeg? Hvad har jeg lyst til?
Jeg har altid kunnet mærke, når mine grænser har været overtrådt, men det er ikke altid, at jeg har vist det eller givet udtryk for det. jeg har meget tit gjort ét, men tænkt noget andet. Jeg har meget tit været styret af andres regler, tanker, vaner, ønsker og holdninger.
Påtaget mig andres holdninger og troet, at de var mine. Ignoreret tegn fra min egen krop eller fra mit indre om, at det spor, jeg var i gang med, var helt forkert.
Jeg skal være tro mod mig selv
Mit krearum er min redning. Mit ønske, min manifestation, min mission om at gøre en masse godt for mig selv.
Hvile i mig selv. Finde den indre ro. Finde frem til, hvem jeg er.
Jeg har altid vidst, at jeg var kreativ. Men min kreativitet har været pakket fuldstændig væk fra ca. 15-års alderen til 25-års alderen.
Fra ydre styring til indre styring
Cirka 10 år af mit liv, hvor uddannelser og det at flytte hjemmefra fyldte mest. 10 år, hvor jeg set i bakspejlet ikke har været specielt meget i kontakt med mig selv. År, hvor jeg har været styret meget af ydre ting, frem for indre ting.
Min nuværende rejse er meget indre styret. Jeg sætter dagsordenen, jeg vælger, hvad jeg har lyst til. Jeg står ved roret og bestemmer, hvor skibet skal sejle hen.
Men lige nu sejler jeg ingen steder. Og alligevel sejler jeg alle steder hen…
Jeg undersøger, scanner, tager indtryk ind, sorterer fra og forkaster pludselig ting, som førhen har føltes naturligt for mig.
Jeg er på en indre rejse, hvor jeg bl.a. via meditation kommunikerer med mit indre kreative legebarn, min buddha-natur, som guider mig til at træffe beslutninger, som føles rigtige for mig.
Hvem er jeg…? Hvad mener jeg…?
Jeg har altid været en, som var god til at skifte mening. Og havde svært ved at træffe en beslutning. Det er jeg til dels stadigvæk.
Men jeg er efterhånden ved at blive bedre til at mærke efter. Finde ud af, hvem jeg er. Hvad jeg foretrækker. Hvad JEG mener. Ikke hvad alle andre mener…
Ved du, hvem du er…? Og hvad du mener…?
Kærlig hilsen Susanne
Bliv ved ♥ Du er så godt på vej…. Nyder at følge med på din rejse, og så skønt du sender disse postkort på din tur…
Postkort… Sikke et smukt billede. Tak Merete ♥♥♥
Rigtig godt spørgsmål
Ja nemlig :0)