Fysisk kaos og kreativt rod i mit krearum…

Kreativt rod og kaos... Mit krearum og arbejdsværelse - med masser af kreative bunker - fotograferet i dag. Fotograf: Susanne Randers

I disse dage står der oprydning på dagsordenen. Vores hjem bærer tydeligt præg af, at jeg har været “on the fly” en hel sommer.

Så jeg tømmer poser og æsker, sorterer, lægger i bunker og forsøger at danne mig et overblik over alle mine kreative skatte. – You know the feeling?

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om kreativt rod – Indrømmet: Jeg har stadig super svært ved at skille mig af med noget som helst…

Sneak peak af mine uendelige kreative bunker

Papir er min største ven – og fjende… Men hvis bare de bliver lagt i sirlige bunker, så er det da meget pænt at se på :-)

Og du må gerne se med i mit skønne kreative kaos…

Kreativt kaos og rod i køkkenet. Fotograf: Susanne Randers

Smukke rodebunker af gamle gulnede nodehæfter og regnskaber. Fotograf: Susanne Randers

Kreativt rod... Smashbook workshop pose i gang med at blive tømt. Fotograf: Susanne Randers

Bunker af kreative bøger klar til at blive klippet i eller sat på plads i bogreskabet. Fotograf: Susanne Randers

Gamle lærreder linet sirligt op. Fotograf: Susanne Randers

Heldigvis ELSKER jeg at organisere, sortere og rydde op – så der er håb forude for alle mine kreative bunker. De får forhåbentligt snart et mere permanent sted at opholde sig.

Et godt råd om kreativt rod: Ophøj det til hobbymateriale

I forbindelse med mit tidligere blogindlæg om kreativt rod skrev jeg til en af mine yndlings kreative mennesker herhjemme, nemlig Tina Dalbøge, for at spørge, hvordan hun griber oprydningsprocessen an og organiserer alle sine kreative skatte. Tina skrev dette søde svar til mig:

Hej Susanne
Jamen – jeg gemmer jo alt, for det er det jeg bruger som materialer i mine e-bøger.
Du kan se mit værktor her: http://www.tinadalboge.dk/boligindretning/her-pa-mit-vaerktor
Jeg synes bare det skal sorteres mest muligt, så det bliver “ophøjet” til hobbymaterialer frem for affald.
Jeg mener at der er forskel på aktivt rod – det jeg arbejder med – og gammelt rod… Altså de ting der trænger til at blive brugt, sorteret og evt. smidt ud.
Håber du kan bruge svaret ;)
kh Tina Dalbøge

Kreativt rod... Min retrougle ser ud til at hygge sig midt i alt kaos'et. Fotograf: Susanne Randers

[Aktivt rod vs. gammelt rod…. Hmmmmnnnnn…. Går lige i tænkeboks sammen med min retrougle og får udpeget, hvad der er hvad i alle mine kreative rodebunker…]

Er ikke i tvivl om, at mit umiddelbare fysiske kaos kan medføre psykisk kaos – og blokere for en masse fed, kreativ energi… Og jeg glæder mig til at flytte rundt på energierne!

Inspirerende krearum

Mens vi er ved de der lækre krearum, så kig med her, hvis du gerne vil se de krearum, som jeg holder aller mest af, fundet rundt omkring i det store blogland:

Kreativt kaos... Mit buddhistiske og guddommelige alter i vindueskarmen. Fotograf: Susanne Randers

[Jeg har indrettet et buddhistisk og guddommeligt alter med alle trosretninger i den ene vindueskarm i krearummet – det trænger vist også til at blive nusset lidt om…]


Hvad med dig? Har du styr på dit kreative rod? Tips og ideer modtages med kyshånd! ♥

Og har du links til fede krearum, som jeg har overset, så læg gerne en kommentar.

Du kan stadig nå at være med i min uglecollage give away! Deltag her…

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Fysisk kaos og kreativt rod i mit krearum…"

  1. Laila Mortensen

    Hej Susanne
    Nej og ja, jeg har en masse ting og sager på mit værksted. Og har lige taget endnu en omgang oprydning og organisering. Der er et problem på mit værksted, det er at der for et par år siden blev sat en masse ting derind, da jeg ryddede et andet rum. Så der er stadig ting, der bliver opbevaret, fordi de ikke skal smides ud, men bare være der. Det er det værste. Det blev ufedt at står der og male, og jeg har ind i mellem holdt mig væk fra værkstedet. Men så bestemte jeg mig for at ignorere det, og ryddede op psykologisk, så jeg kan holde focus på maleriet i stedet for rod i hjørnerne. Hvilket har medfør at jeg lige så stille får ryddet ud. Jeg tager en bid af gangen, og nu fylder det der er mit, over 80% nu. Så det er ret fedt. Og jeg får malet og tegnet. Og jeg sidder der og drømmer om udstilling og salg. Men mest af alt glæder jeg mig over at jeg kan lade kreativiteten flyde frit, når jeg har lyst.
    Kærlig hilsen Laila

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Laila

      Tak for din lange og personlige kommentar.

      Jeg er selv god til at lukke rod ude – det har min kæreste langsomt lært mig. Så for mig er det nemt at give slip og bare fortsætte med, hvad jeg nu har gang i – trods rod eller nullermænd overalt. Men oven på sommerens udflugter har mine kreative bunker også bredt sig til entre og køkkenet, så jeg må i gang med at “stable” det hele ind i mit krearum igen – langsomt, men planmæssigt :)

      (Men sjovt nok bliver bunkerne større og større for hver gang, jeg tager fat – som om jeg har fortrængt, at det er mig selv, der har båret det hele ind i huset)

      Men det skal nok blive godt, det er jeg sikker på… Især når jeg får smidt det første læs ud i papircontaineren ;)

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Leave a Reply