Jeg har noget med ugler…
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har noget med ugler. Kloge, eftertænksomme ugler med et glimt i øjet. I dag lavede jeg en ny uglecollage her på Læsø til en værtindegave af Anne Julies smukke postkort.
Det var bare så skønt at se de lækre postkort blive transformeret til en ugle.
På marked i Byrum på Læsø
Onsdag den 19. juni 2013 er der markedsplads i Byrum for første gang i år. Nogle af os kvinder, der er med i tv-projektet vil forsøge at leje en bod på markedspladsen, så vi kan sælge noget hyggeligt og opleve den skønne stemning. [Opdateret 14/6: Det var desværre ikke muligt at få en markedsbod…]
Måske jeg skal lave nogle uglecollager til markedet…?
Halskæder af papirclips og postkort
Jeg har en fest, når jeg sidder med saks og papir – og når det er så smukke kunstpostkort, som dem jeg finder her hos Anne Julie på Læsø, er det bare så skønt at forvandle et par postkort til en halskæde, sådan vip vap vup…
Vil du selv give dig i kast med at lave sådanne halskæder – finder du DIY vejledning her. Jeg har dog sidenhen fundet en metode til at lukke papirclipsen om papiret, så jeg ikke skal bruge lim.
Du har også mulighed for at købe allerede færdiglavede halskæder her fra mit krearum. Kan sagtens formidle salget her fra Læsø.
Jeg elsker hjemmelavede værtindegaver, som er lavet med kærlighed og med tanke på dem, som man laver gaverne til.Kærlig hilsen Susanne