Kuvert af retrotapet syet sammen med zig zag…
Lige siden jeg for nyligt skrev om min helt særlige Book of Scraps, den sammensyede papirkunst af Thomas Campbell og de sammensyede collager af Lisa Kokin – har jeg længtes efter at hive symaskinen frem og sy i noget papir.
Og i går gjorde jeg det så, da jeg skulle sende et helt særligt brev i en helt særlig kuvert af håndmalet retrotapet af sted til Læsø.
Og det føltes FANTASTISK !!! De kreative energier piskede rundt i kroppen – og jeg fik lyst til at sy i alt, hvad der lå af papir i mit krearum!!
Og næste gang bliver det med tråd i VILDE FARVER… For da jeg lige om lidt har fødselsdag, lyder ønskesedlen på neonfarvet tråd i alle regnbuens nuancer!