Tag-arkiv: Drømme

Det er en lørdag aften

Lørdag aften hjemme på Højgården - fint skal det være med kandelabre, blomsterdrys - og piber. Fotograf: Susanne Randers

Weekend på Læsø. Lørdag aften hjemme i det skønneste selskab… Regnen trommende mod ruden og lyn og torden buldrende i det fjerne…

Kan næsten ikke fatte, at der allerede er gået to uger her på Læsø. Tiden flyyyyver af sted…

Mine forældre har været forbi en enkelt dag, hvor vi var på turistbustur rundt på øen – og min kæreste er tjekket ind for weekenden.

Dejligt at nogle af ens nærmeste har set denne vidunderlige ø også, så de ved, hvad jeg snakker om, når jeg engang kommer hjem… Hvis jeg nogensinde kommer hjem :0)

Hvad mon fremtiden bringer?

Er helt vildt draget af den fantastiske stemning herovre. På en ø, hvor alt kan lade sig gøre. Hvor gæstfriheden ingen grænser har. Hvor beboerne er de skønneste mennesker!

Læs resten

Den smukkeste start på dagen

Morgenstund har guld i mund. Solen på vej op en morgen på Højgården på Læsø. Fotograf: Susanne Randers

Er faldet over bogen ”1001 måder at slappe af på – overvind stress og opnå ro og harmoni” fra forlaget Borgen – og er der noget vi er gode til her på Læsø, så er det at slappe af og være i nuet – mens vi egentlig har travlt med at lave helt vildt mange dejlige ting.

Men vi forsøger at gøre alle vores gøremål mindfuldt. Vi har sjælen med i det vi gør. Og hellere gøre én ting ordentligt end sjuske os gennem en masse ting.

Det første kapitel i bogen er så fantastisk smukt, så jeg bliver nødt til at dele guldkornene her på bloggen.

Læs resten

Husk at så blomster i dit fodspor

"Den glade vandrer..." - En idyllisk gåtur i Aalborgs gamle kvarter. Fotograf: Susanne Randers

Sikken rejse, jeg har været på… Og sikken afslutning på mit 12 ugers selvvalgte kreativitetskursus… Og alting er først lige begyndt…

Jeg stortrives her på Læsø. Suger til mig af livet. Glemmer alt om storby og larm og nyder stilheden og ”det rigtige liv”, som vi lever her på øen.

Jeg er i himlen…

Jeg suger til mig af Anne Julies livserfaring og gode citater, som vil følge mig resten af livet:

”Husk at så blomster i dit fodspor”

”Tag ikke ansvar for noget, du ikke har ansvar for”

”Tag den dej, der er i kurven, og bag det bedste brød du kan, hver dag…”

Og jeg ved, at jeg får tusindvis af flere visdomsord serveret i disse dage. Og de ryger ind på lageret og bliver bokset op både i hjernen, sindet, kroppen og sjælen.

Læs resten