Tag-arkiv: Buddhisme

Med jord under neglene – og tanker om Gud

Klargøring af nyetablerede højbede i haven. Fotograf: Claus Preis

Med en masse gode tanker i hovedet har jeg i dag nydt de sidste eftermiddagssolstråler i haven, mens jeg fik strøet jord og kompost rundt i vores nyetablerede højbede.

Glæder mig så meget til den første sommer med egen avl af salat, radiser, jordskokker, løg, hvidløg, porrer og hvad vi ellers skal så og høste de kommende måneder…

En forunderlig uge har passeret

En dejlig uge er gået, hvor jeg virkelig har tænkt over et af livets store spørgsmål. Hvem er Gud? Hvad er Gud? Er Gud en del af mig? Hvad tror jeg egentlig på? Er det så vigtigt at blive gift i kirken, eller er det ægteskabet i sig selv, der er vigtigst?

Hvad betyder spiritualitet for mig? Hvordan er det med at tro på Gud forbundet med Buddhismen? Er det en og samme ting eller to forskellige ting? Er det ene en religion, og det andet et sæt smukke leveregler, som fint kan forenes?

Læs resten

Det kribler i mine kreative fingre…

Moodboard. Inspiration til bordkort til konfirmation i blå nuancer. Fotograf: Susanne Randers

Jeg er nemlig så heldig, så jeg skal lave bordkort til min ældste nevøs konfirmation. Han skal konfirmeres på fredag, Store Bededag.

Jeg har fået frit valg – må gerne lave 30 vidt forskellige bordkort, hvis det er, men der skal selvfølgelig være en linje. Farverne er mørkeblå, creme og lidt lime. Så det passer til servietter, dug og blomsterdekorationer.

Ih…! Det bliver spændende at se, hvordan bordkortene udformer sig i ugens løb.

Inspiration og moodboard

Læs resten

Mandala perleplader og meditation

Neonfarvet perleplade Mandala. Formet som en stjerne. Fotograf: Susanne Randers

For mig er der noget magisk og meditativt ved at arbejde med perleplader, men i høj grad også ved mandalaer.

Mandala betyder noget i retningen af ”hellig kreds” på sanskrit, og betragtes som et religiøst symbol. Mandalaer bruges både af indianere, hinduer og buddhister til at heale krop og sind og styrke bevidstheden.

En mandala har ikke nødvendigvis et bestemt defineret indhold. Mandalaen kan eksempelvis både rumme blomster, hjul, spiraler, stjerner, sole eller kors – og den kan både være rund eller kvadratisk.

Mandalaer lavet på perleplader

Læs resten