Opråb alle kreative kvinder: Strik eller hækl en lap til Læsø

En lap til Læsø. Grafik af Trille Minna Købke Rimmer

[En lap til Læsø. Grafik af Trille Minna Købke Rimmer]

En lap til Læsø

Kære alle kreative kvinder i Danmark

Vi har fået en sjov lille idé her på Læsø: Vi vil dekorere øen med strik!

Vær med til at flette Læsø og fastland sammen. Så fastland strikker og øboerne strikker.

Yarnbombing på broen Køge Havn i 2011 - lavet af den svenske strikkegruppe "Stickkontakt". Fotograf: Susanne Randers

[Yarnbombing på broen Køge Havn i 2011 til KØS’ street art udstilling “Walk this Way” – lavet af den svenske strikkegruppe “Stickkontakt”]

Vil du være med til at sprede smil og glæde?

Strik en lap og send den til Læsø – så bliver den sat op på et af øens træer, lygtepæle, ankere (!) og andet sjovt.

Hvad skal du gøre for at være med?

  1. Find garn, strikkenåle eller hæklepinde frem fra gemmerne
  2. Strik, hækl, filt, brodér lapper / striber / firkanter / rosetter mv. i alle mulige farver. Alt kan bruges!
  3. Send dit bidrag til Læsø

Der er ikke andet i det end en lille times kreahygge og en super god fornemmelse over, at der så snart vil sidde en lille lap på øen Læsø – som lige præcis DU har lavet.

Malwas navnemærke på strikkeprojektet fra "Rinkeby Knitters". Walk this way yarnbombing. Fotograf: Susanne Randers

[Malwas navnemærke på strikkeprojektet fra “Rinkeby Knitters”. Walk this way yarnbombing]

Sådan bidrager du til det sjove projekt:

Send/aflever dit bidrag til:

Østerby Servicecenter
Østerby Havnegade 11
Østerby Havn
9940 Læsø
att. Vibeke Kristiansen
Mærk kuvert: “En lap til Læsø

Meget gerne senest fredag 14. juni 2013.

Og gerne med en lille navnelap bundet på… :0)

Vi har oprettet en facebook side til begivenheden. Gå gerne ind og synes godt om den, så du kan følge med i projektet.

Jeg vil selvfølgelig også skrive mere om strikkeprojektet her på bloggen.

Broen på Køge havn i gang med at blive pakket ind i strik til "Walk this Way" i 2011. Fotograf: Claus Preis

[Broen på Køge havn i gang med at blive pakket ind i strik til “Walk this Way” i 2011. Fotograf: Claus Preis]

Læsø strikker med

Tre af os kvinder, som skal være på Læsø i tre uger var med til strikkecafé i Østerby Havn i dag. Simpelthen så hyggeligt…!

Kvinderne mødes hver torsdag kl. 14 i det skønne kulturhus på Østerby Havn. Og børnene på Læsø har endda også deres egen strikkeklub i vinterhalvåret.

Fantastisk stemning i strikke cafeen på Læsø, som mødes torsdage i Østerby Servicecenter. Fotograf: Susanne Randers

[Fantastisk stemning i strikke cafeen på Læsø, som mødes torsdage i Østerby Servicecenter]

Vi vil sætte strikkede stykker op i både Vesterø Havn, Byrum og Østerby Havn, som er byens tre største byer, således at hele øen får glæde af den sjove strik.

To af strikkedamerne i Læsø strikkeklub. Fotograf: Susanne Randers

To af strikkedamerne i Læsø strikkeklub. Hanne Dyppel Olesen (tv) og Janni M. Jørgensen. Janni er en af initiativtagerne til øens strikke cafe – og Jannis datter tog initiativ til børnenes strikkeklub allerede som 9-årig.

Inspiration til gadestrik fra “Walk this Way

Yarnbombing på træ ved KØS til Walk this Way. Fotograf: Claus Preis

Stickkontakt yarnbombing Walk this Way 2011. Fotograf: Susanne Randers

Stickkontakt yarnbombing Walk this Way 2011. "Home sweet". Fotograf: Susanne Randers

En skøn hæklet lap med blomst i midten. Stickkontakt yarnbombing Walk this Way 2011. Fotograf: Susanne Randers

Læs mere om yarnbombing – og se mine små frække, strikkede træer hjemme i min have her.

Se de færdige billeder af strikkeprojektet på Læsø:

En lap til Læsø – yarnbombing part 1
En lap til Læsø – yarnbombing part 2

Kærlig hilsen Susanne – og strikkedamerne på Læsø

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

8 tanker om "Opråb alle kreative kvinder: Strik eller hækl en lap til Læsø"

  1. Sidsel

    Hejsa. Fedeste idé. Det har jeg tænkt over længe. Jeg har strikket min cykel. Forrige år;-)
    Jeg bor i Frederikshavn, men driver iskiosk og pizzaria i Vesterø

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Sidsel
      Ja, det er fantastisk at være med til at sprede glæde, energi og god karma på øen.
      Vi laver store og små projekter, mens vi er her på Læsø. Alvorlige og humoristiske. Og dette her projekt er bestemt i den bløde og smilende genre.
      I Køge, hvor jeg normalt bor, havde vi også pakket en bro på havnen ind i strik i 2011 til street art udstillingen “Walk this Way”.
      Jeg har selv tænkt på det med min cykel – men er ikke nået dertil endnu.
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  2. Iben Stiebitz

    Hej susanne,,

    Fedt arrangement:0)
    Jeg vil gerne lave en lap eller to..
    Jeg tjekker jer lige på facebook også..
    Måske jeg skal ligge en link ud på instergram – der her jeg en lille skare af læsere som jeg netop har været sammen med til blogtræf??

    KH Iben fra Randers (hihi)

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Iben
      Tusind tak – vi glæder os også super meget til at pakke øen ind i strik!!!
      Spread the word – meget gerne på Instagram, det vil bare være lækkert. Jo flere lapper, des flere træer ;-)
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  3. Pingback: Yarnbombing i alle regnbuens farver | Mit krearum [min kreativitet]

  4. Pingback: En lap til Læsø – yarnbombing part 1 | Mit krearum [min kreativitet]

Leave a Reply to Iben StiebitzCancel reply