Fra idé til handling: Hvilken farve i regnbuen er du?

mitkrearum.dk kreativitet 105 kunsthøjskolen i holbæk 15x15 kakler regnbue række hvilken farve i regnbuen er du

Jeg er VILD med farver. Jeg er vild med neon. Og denne sommer har jeg strikket regnbuestrik til et træ på Læsø hos Anne Julie.

For mig er der noget helt magisk ved regnbuer. Og ved det flotte farvespil.

Så i går besluttede jeg mig for på dette højskoleophold på Kunsthøjskolen i Holbæk at koncentrere mig om farverne sort og hvid i samspil med regnbuen…

Mit moodboard på væggen i serigrafiværkstedet på Kunsthøjskolen i Holbæk. Fotograf: Susanne Randers

[Mit moodboard på væggen i serigrafiværkstedet på Kunsthøjskolen i Holbæk. Sort, hvid, regnbuer og blomster]

Chakraer i regnbuens farver

Under mit eget selvvalgte kreativitetskursus har jeg også dyrket en masse meditation og yoga. Og forleden det gik pludselig op for mig, at chakraer også er bygget op omkring regnbuens farver. Hver farve med hver sin betydning sit sted på kroppen.

Fra det røde rod chakra for enden af rygsøjlen til det lilla krone chakra på toppen af hovedet.

Hvilken farve i regnbuen er du? Bemalede lærredskakler på 15x15 cm. Fotograf: Susanne Randers

[Bemalede lærredskakler på 15×15 cm. Hvilken farve i regnbuen er du?]

Hvilken farve i regnbuen er du?

Da jeg forleden gik i gang med at farvelægge nogle 15×15 cm kakler, blev jeg så bidt af de fede farver, så jeg fik lyst til at lave kakler i alle regnbuens farver.

Og pludselig var der ikke langt fra idé til handling. I går kørte jeg fra Holbæk til Roskilde for at besøge Søstrene Grene, så jeg kunne købe en masse lærredskakler til at male løs på.

Bemalede kakler på 15x15 cm lagt ud på bordet til tørring. Fotograf: Susanne Randers

[Bemalede lærredskakler på 15×15 cm lagt ud på bordet til tørring. Snart klar til næste lag maling…]

DIY – Do It Yourself: Mal en regnbue

Kan varmt anbefale selv at købe en masse lærredskakler hos Søstrene Grene og bare gå i gang med at male dem i alle regnbuens farver…

Du behøver kun at male hver kakkel i én farve, uden yderligere motiv – for om ikke andet ser det FANTASTISK ud, at have en regnbue stående i reolen – eller i måske i vindueskarmen…?

Glæder mig til at se det færdige resultat…

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Fra idé til handling: Hvilken farve i regnbuen er du?"

  1. Mette

    Nøj hvor ser det fedt ud!!!!! Det blir et fantastisk værk :-) og sikke skønne omgivelser du boltrer dig i. Jeg har lige afholdt tryk og broderi kursus på Møn sammen med Karen Marie Dehn for 16 entusiastiske damer, og hu Hej hvor er jeg stadig høj af den kreative energi der var samlet på et sted. Det må føles nogenlunde ligesådan at være på kunsthøjskole :-)

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Mette
      Tak for din søde kommentar. Det var så FEDT at stå med spraydåserne, og det gav mig det vildeste kick at arbejde i klare regnbuefarver frem for alle mulige mellemfarver.
      Har netop set på din blog, at du har lagt de smukkeste billeder op fra jeres tryk og broderikursus, og jeg er så imponeret!!! Vil super gerne med på jeres næste kursus, da jeg også elsker at brodere.
      Troede i starten af højskoleopholdet slet ikke, at jeg fik noget ud af serigrafikurset, fordi jeg hellere ville arbejde på lærred frem for papir, men efterhånden blev jeg vildt tændt, så jeg natten inden vi skulle udstille (og pakke alt ned og rengøre serigrafiværkstedet) stod og trykkede – på papir – til kl. 5 om morgenen… Så fedt!!!
      Ikke alt blev dog helt færdigt – og jeg vil super gerne gøre mine tryk færdige, så hvis du kender til et serigrafiværksted på Sjælland, som jeg kan leje mig ind på, hører jeg det gerne ;-)
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Leave a Reply to MetteCancel reply