Tag-arkiv: Powerflow

“Ta-dah” og “To-day” lister ♥ Powerflow og Gameplanning

Arbejdet med ta-dah liste, to-day liste, powerflow og gameplan i mit krearum. Fotograf: Susanne Randers

I fredags var jeg til coaching – hos min fantastiske coach, mentor og sparringspartner Lissbet Fride.

Og faktisk kørte tankerne en smule rundt i hovedet før, under og lige efter coaching-sessionen, men jeg fik heldigvis sammen med Lissbet skabt et overblik over, hvad jeg har gang i for tiden, og hvad jeg ønsker at tiltrække og bruge tiden på.

Coachingsessionen har jeg så tygget på hen over weekenden – og her til morgen satte jeg mig igen ned for at få overblik over mit liv.

Jeg har tidligere skrevet blog-indlæg om min planlægning og mit powerflow – og vil gerne dele flere af redskaberne igen her på bloggen.

Læs resten

Hvad er det egentlig, jeg vil?

mitkrearum.dk kreativitet 127 kunsthøjskolen i holbæk spraylounge regnbuekakler in progress susanne randers

Jeg har levet en sommer i nuet – parkeret alle tanker om fremtiden til midt i september, hvor jeg igen er hjemme fra Læsø og skal til at se fremad – og finde ud af, hvordan min fremtid skal forme sig.

Mens jeg har levet i nuet, har jeg ladet den ene dag tage den anden – og hver dag forsøgt at få det bedste ud af det.

Det har været så skøn og vidunderlig en sommer på Læsø, men nu er jeg begyndt at mærke rastløsheden og forventningens glæde indeni.

Hvad er det egentlig, jeg vil?

  • Hvad skal jeg lave fremover?
  • Hvad er det egentlig, jeg vil?
  • Hvad er det, jeg ikke vil?
  • Hvordan skal jeg leve af min kunst og kreativitet?
  • Hvordan skal jeg holde fast i min mission om at leve kreativt?

… og mange andre lignende HV-spørgsmål tumler i mit hoved…

Læs resten

Hulubulu…? Hvor er mit Powerflow?

Hvor skal jeg gå hen? Illustration udarbejdet af Susanne Randers

Hvor er jeg på vej hen?

Hvor blev gameplanen og overblikket af? Hvordan finder jeg mit Powerflow igen? Det har været pist væk på det seneste…

Har i starten af mit selvvalgte kreativitetskursus været meget tro mod Julia Cameron og hendes anvisninger uge for uge. – Kombineret med Dorthe Walbums Powerflow med livsoverblik og løbende planlægning.

Jeg har lavet en ugentlig skitse over arbejdet med Julia Camerons opgaver – og haft en nogenlunde plan for, hvad jeg skulle arbejde med dag for dag.

Men planlægningen er totalt skredet på det seneste. Som det går med så mange ting her i livet, overhales nye vaner af den før så kendte hverdag. For hvis ikke man kæmper og bruger en masse energi på at holde fast i de nye vaner, så glider alle de nye, gode vaner langsomt ud af hænderne på en.

Læs resten