Tag-arkiv: Højbede

Fra ukrudt til de smukkeste blomster

Højbedene i min skønne have derhjemme bliver passet og plejet af min dejlige kæreste. Fotograf: Claus Preis

”Du skal fjerne ukrudtet for at gøre plads til, at alle de smukke blomster kan blomstre frem”

sagde Anne Julie til mig her til aften…

Min kære sambo her på Læsø, Louise, har i den grad fjernet ukrudt her i dag på ”farmen” på Læsø, mens jeg har lavet en masse dejlig stenaldermad i køkkenet.

Havearbejde genskaber jordforbindelsen

Julia Cameron skriver også om ukrudt her i afslutningen af mit selvvalgte kreativitetskursus:

Læs resten

Fra ukrudtskaos til højbede af pallerammer

Højbede af pallerammer fyldes med jord. Forrest er der stauder og bagerst grønsager. Fotograf: Claus Preis

Jeg elsker at gå og nusse i haven og få jord under neglene – men jeg kan godt undvære hele tiden at skulle luge for skvalderkål. Ikke at jeg ikke kan lide skvalderkål – jeg synes bare, det er ærgerligt, hvis skvalderkålen altid skal sejre over resten af havens stauder og sommerblomster.

Så sidste sommer tog vi en vild beslutning. Det ca. 30 kvm store hækområde til vores bagbo, hvor der også var et tre meter dybt staude- og skvalderkålsvildnis, blev jævnet med jorden.

Alt blev gravet op og endevendt – og i stedet etablerede vi to rækker højbede med plads til stauder i den forreste række ud mod græsplænen, og grønsager i den bagerste række mod bagboen.

Læs resten

Med jord under neglene – og tanker om Gud

Klargøring af nyetablerede højbede i haven. Fotograf: Claus Preis

Med en masse gode tanker i hovedet har jeg i dag nydt de sidste eftermiddagssolstråler i haven, mens jeg fik strøet jord og kompost rundt i vores nyetablerede højbede.

Glæder mig så meget til den første sommer med egen avl af salat, radiser, jordskokker, løg, hvidløg, porrer og hvad vi ellers skal så og høste de kommende måneder…

En forunderlig uge har passeret

En dejlig uge er gået, hvor jeg virkelig har tænkt over et af livets store spørgsmål. Hvem er Gud? Hvad er Gud? Er Gud en del af mig? Hvad tror jeg egentlig på? Er det så vigtigt at blive gift i kirken, eller er det ægteskabet i sig selv, der er vigtigst?

Hvad betyder spiritualitet for mig? Hvordan er det med at tro på Gud forbundet med Buddhismen? Er det en og samme ting eller to forskellige ting? Er det ene en religion, og det andet et sæt smukke leveregler, som fint kan forenes?

Læs resten