Månedsarkiv: april 2013

Min vej ind i blogland

"Blogging for Creatives" bog af Robert Houghton, købt på Amazon. Fotograf: Susanne Randers

Rigtig mange jeg møder på min vej, spørger mig om mit blog eventyr. – Så jeg tænker, at jeg vil skrive lidt om, hvordan og hvorfor jeg egentlig startede med at blogge.

Bloglovin åbnede mine øjne

Jeg har altid troet, at blogging var et ”lukket land” for bloggere, og at man skulle have en blog for at kunne følge andre blogs. Indtil søde Maja med bloggen Chocolat fortalte mig om Bloglovin i december 2011.

Bloglovins app kom straks ind på min nyindkøbte iPhone – og straks var jeg solgt til blogland. [Bloglovins univers kan også vises i en helt normal internetbrowser – blot man opretter en profil hos Bloglovin].

Jeg synes det er så fedt, interessant og spændende at følge andre, der har de samme interesser som mig, og suge viden om stort og småt til mig fra hele verden. – For mit vedkommende mest kreativ viden, flotte fotos, kreativ inspiration, DIY’s og ideer.

“Julie & Julia” kickstartede processen

Læs resten

Mine kreative blokeringer

Solnedgang over marken ved Ølby Landsby - set fra markkanten hos vores bagbo. Når jeg sidder og ser, solen gå ned over marken, føler jeg den største samhørighed mellem naturen, universet og skaberkraften i mig selv. Fotograf: Susanne Randers

Jeg er nu halvvejs i mit selvvalgte kreativitetskursus. Kigger jeg ind i mit krearum, er det ikke fordi det ligefrem vælter rundt med nye kreative skabninger – jeg føler, at jeg har en masse bjerge af selvindsigt, som skal bestiges, før jeg for alvor når til at kaste mig ud i de vilde kreative eventyr.

Men jeg kan mærke, at jeg er på vej. Jeg har lært en masse om mig selv i de forgangne uger, og jeg oplever periodevis at blive overvældet med en masse forskellige sindstilstande som modstand og håb, opture og nedture, skepsis, undren, eftergivenhed, men mest af alt spænding og forventning til, at alt bliver godt. At alt bliver bedre, end det var før. At det hele nok skal gå – og der kommer en lykkeligere Susanne ud i den anden ende.

Læs resten

Med jord under neglene – og tanker om Gud

Klargøring af nyetablerede højbede i haven. Fotograf: Claus Preis

Med en masse gode tanker i hovedet har jeg i dag nydt de sidste eftermiddagssolstråler i haven, mens jeg fik strøet jord og kompost rundt i vores nyetablerede højbede.

Glæder mig så meget til den første sommer med egen avl af salat, radiser, jordskokker, løg, hvidløg, porrer og hvad vi ellers skal så og høste de kommende måneder…

En forunderlig uge har passeret

En dejlig uge er gået, hvor jeg virkelig har tænkt over et af livets store spørgsmål. Hvem er Gud? Hvad er Gud? Er Gud en del af mig? Hvad tror jeg egentlig på? Er det så vigtigt at blive gift i kirken, eller er det ægteskabet i sig selv, der er vigtigst?

Hvad betyder spiritualitet for mig? Hvordan er det med at tro på Gud forbundet med Buddhismen? Er det en og samme ting eller to forskellige ting? Er det ene en religion, og det andet et sæt smukke leveregler, som fint kan forenes?

Læs resten